Stendyssevej 68. 3540 Lynge

Om os
Vi hedder Tine og Jens Erik og vi driver en mindre biavl med ca. 15 bifamilier.
Vores bistader står i vores have og ude i nature omkring Lynge.
Vi driver vores biavl efter det som Danmarks Biavlerforening kalder "Den sikre strategi" Det betyder en naturlig biavl, uden brug af pesticider og andre sprøjtegifte.
Etiketten, din garanti.
Vi er medlem af Dansk Biavlerforening og har dermed ret til at bruge foreningens etikette, som bevis på et sundt dansk naturprodukt – fremstillet under kontrol med årlige stikprøver og analyser på anerkendte laboratorier.
På vores etikette er der tilføjet ”avlet i egen bigård”
Det betyder:
Kun 100 % ren dansk honning, fra egen avl.
Kontrolleret produktion uden pesticider.
Ingen opvarmning eller smeltning i behandlingen.
Originalt produceret - som i gamle dage – slynget, siet, rørt og tappet med omhu.Sådan kan man være sikker på at honningen bevarer den naturlige kvalitet, farve og mangfoldige smag
Vores honning
Honning er ikke bare honning. Der findes mange forskellige typer honning. Det afhænger af, hvilke blomster bierne har hentet nektar fra. Honning er et unikt produkt som også er afhængig af naturen netop dette år, hvordan vejrforholdet har påvirket blomstringen og biernes mulighed for at komme ud at flyve.
Vi producerer 3 typer honning:
-
Den tidlige forårshonning er lys og mild i smagen, den stammer bl.a. fra pil, frugttræer og buske og rapsmarkerne.
-
Sommer/efterårshonninger stammer fra havens og naturens blomster, og er mørkere og mere krydret i smagen.
-
I korte perioder har vi også nyslynget honning som tappes direkte på glas med det samme, uden at blive rørt. Den nyslyngede honning er flydende, men vil efter en periode blive fast. Ønsker man at honningen forbliver flydende en tid skal den opbevares lunt. Langtidsopbevaring kan ske i fryseren, kulden nedsætter nemlig hastigheden hvormed krystallerne dannes.
